• 07.10.2016

    Tak for hjælpen til Bierfest 2016

    Tak til alle frivillige for den store indsats i lørdags og tak til alle Jer som var med i forberedelsen til årets Bierfest i Herning - uden denne opbakning ville vi slet ikke kunne afholde en sådan kæmpe Bierfest med 650 glade og feststemte gæster.

    At I så står og synger efter 10 timer på beton gulv, hvor man skulle tro TopSeven havde glemt deres højtalere - ja, det siger bare alt.

    Tusind tak for indsatsen.

    Vi har allerede resultatet af vores arbejde med alle de gode og dejlige hilsner vi har modtaget på dagen, mail og på facebook - det var endnu en stor success.

    Endnu engang TUSIND TAK for hjælpen - den er værdsat og uundværlig for Ishockeyen i Herning

     /Michael Mølgaard