Herning Ishockey Klub er glade for at annoncere, at trænerbesætningen for U8, U10, U12 og U14 er på plads til den kommende sæson.
Vi er bevidste om, at børne ishockey er fundamentet for vores klub’s fremtid, og derfor har vi arbejdet hårdt på at sikre de rette trænere til at udvikle og inspirere vores unge talenter.
Vi er derfor stolte over at kunne præsentere nogle dedikerede og erfarne trænerteams, der brænder for at hjælpe vores børnespillere med at nå deres fulde potentiale. Trænerne vil have fokus på at skabe et positivt og udviklende miljø, hvor hver spiller kan trives og udvikle sig i sit eget tempo på og uden for isen.
Vi ved, at der findes personer med en træner i maven derude, og vi ønsker at åbne dørene for alle, der har en passion for at arbejde med ishockey og børn. Så hvis du selv går rundt med trænergenerne eller kender nogen, der gør, så tøv ikke med at kontakte os. Vi vil gøre vores bedste for at finde det rette hold til dig, og give dig muligheden for at bidrage til vores klub.
Udover at arbejde med unge mennesker som træner, kan du også glæde dig til at blive en del af vores store trænerfællesskab. Fra sæsonen 2021/22 har vi indviet vores fælles trænerrum på tværs af alle årgange i klubben, og vi arrangerer årligt trænermøder og træneraftener. Alt dette er med til at skabe et stærkt trænermiljø, et miljø vi vægter meget højt, og som skal være fundamentet for en stærk fremtid i Herning Ishockey Klub.
Herning Ishockey Klub ser frem til en spændende sæson 2024 / 2025 med fokus på børne ishockey, og vi er sikre på, at vores trænerteam vil være med til at forme fremtidens stjerner. Sammen vil vi bygge et solidt fundament for Herning Ishockey Klub og fortsætte vores succesfulde rejse.
FAMILIE HOCKEY
- Gary Smidt
- Thomas Søgaard
U8
- Lars Bach (Cheftræner)
- Jacob Sloth
- Anders Sloth
- Jacob Grønnemark
- Nikolaj Pagh
- Ole Bjerg
- Morten Poulsen
U10
- Mads Mosgaard (Cheftræner)
- Jonas Reimer (Cheftræner)
- Ricco Adolphsen
- Thomas Sønderkjær
- Rolands Kukurans
- Ann Louise Lind
- Tobias Kvist
U12
- Lars Bach (Hovedtræner)
- Daniel Nielsen
- Arthur Rasmussen
- Victor Lærche
- Thomas Quist
- Olafur Gunnarsson
- Jeppe Lose
- Steffen Uhrlund
Ny cheftræner til U14
Det er med stor glæde at vi for den kommende sæson kan byde velkommen til Jesper Brinch som kommer med stor trænererfaring fra Esbjerg og skal være cheftræner for vores U14 hold fra den kommende sæson.
Jesper bringer med sig mere end 20 års erfaring som træner fra Esbjerg og har i den indeværende sæson trænet U16 og U18 holdene i Esbjerg samt været cheftræner for U14 og U15 unionsholdet i vest. Jesper vil begynde sit arbejde i klubben den 1. maj og vil i samarbejde med de assisterende trænere Morten Jørgensen, Claus Damgaard og Jesper Bramming stå for sommertræningen.
Forældregruppen for U14 holdet vil blive indkaldt til et forældremøde i april, hvor Jesper vil have mulighed for at præsentere sig selv, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Jesper.
Alle informationer vedrørende U14 holdet og sommertræningen vil også blive fremlagt på forældremødet i april måned.
U16
På U16 fortsætter vores team fra den nuværende sæson. Nicolai Mortensen har indgået en aftale for de kommende 2 sæsoner, mens assistenttrænerne Kim Sørensen, Lasse Skov og Martin Pyndt alle har indgået aftaler for den kommende sæson.
U18
På U18 fortsætter Rasmus Pander som cheftræner og har indgået en aftale for de kommende 2 sæsoner. Som assistenttrænere fortsætter Ulrick Thomsen og Mathias Pedersen. Vi er også glade for at kunne meddele, at tidligere BF-spiller Joachim Linnet har sagt ja til at hjælpe i trænerteamet som assistenttræner.
Desværre flytter Bjørn Uldahl med sin familie til København og vil derfor ikke være en del af U18 trænerteamet for den kommende sæson.
U20
På U20-holdet har vi forlænget kontrakten med Emil Møller for den kommende sæson, og vi arbejder på at få assistenttrænere på plads, som kan støtte Emil og holdet.
I de kommende uger/måneder vil vi arbejde hårdt på at få de sidste brikker på plads på vores U20 hold, ligesom vi stadig arbejder på at få alle trænere på plads på vores pige/dame2 hold fra den kommende sæson.
Alle trænerteams er klar allerede fra 1. maj når sommertræningen starter og arbejdet frem i mod den nye sæson begynder.
Hilsen
Simon Nielsen