• 22.08.2020

    COVID-19 foranstaltninger - Speaker og straffeboks

    DIU har udarbejdet retningslinjer for speaker og straffeboks i forhold til Covid-19 som skal overholdes.

    Der vil være håndsprit og mundbind til rådighed i speakerboksene.

    Læs DIU's retningslinjer her: COVID-19 Procedurer - Speaker- og straffeboks bredderaekker 130820

    Uddrag fra procedure ses nedenfor

    -------------------------------------------------------

    Følgende procedurer skal observeres:

    - Kun de frivillige der er nødvendige for afviklingen af kampen, må opholde sig i speakerboksen

    - Det er ikke tilladt at bruge snus i speaker/straffeboks (dette i tråd med regler for resten af de aktive udøvere)

    - Den person der har ansvaret for Spiideo tabletten skal bære engangshandsker – handsker skal skiftes hver gang tabletten har været brugt af dommerne

    - Hver enkelt person skal strengt observere at der ikke må deles flasker, krus, etc. – alle bruger deres personlige flaske/krus/etc.

    - Protokolføreren skal bære mundbind og engangshandsker når han/hun går i omklædningsrummet for at få kamprapporten godkendt hos hold og dommere; evt. underskrifter skal laves med holdleder/dommers egen kuglepen

    Straffebokspersonale – der har den tætteste kontakt med spillere/dommere skal – udover
    mundbind - bære engangshandsker; handsker skal skiftes hver gang en spiller har været udvist
    og har forladt straffeboksen.

    Følgende procedurer skal observeres:

    - I straffeboksene må der ikke forefindes drikkeflasker – kun kildevand i flasker

    - En spiller skal selv bryde seglet på en vandflaske og når spilleren forlader straffeboksen, skal flasken kasseres og en ny flaske sættes frem til den næste spiller

    - I straffeboksen må der ikke forefindes fælles håndklæder – kun engangspapir til aftørring af visir etc. Når spilleren forlader straffeboksen, skal alt brugt papir kasseres og nyt sættes
    frem til næste spiller

    -------------------------------------------------------