• 05.01.2022

    COVID-19 retningslinjer - gældende pr 05/01/2022

    Efter udmeldingen pr 5/1 fra DIF erstatter dette skriv, alt hvad der tidligere har været af fremsendt info. 

    HIK's retningslinjer vedr. Covid-19 opdateres løbende ud fra blandt andet input fra DIU/DIF.

    Det er meget vigtigt at alle overholder dette og sikrer at spillere og forældre informeres og overholder.

    Ved spørgsmål kan man henvende sig til JP på mobil 20100029 (på hverdage efter kl. 15).

    Til alle trænere og holdledere. 

    For at sikre at vi stadigvæk kan være sikker på at kunne træne og spille kampe fremadrettet så bedes i alle tage hånd om disse punkter og hjælpes ad med at overholde disse. 

    Ved spørgsmål kan man henvende sig til JP på mobil 20100029 (på hverdage efter kl. 15). Desuden vil www.herningik.dk løbende blive opdateret, så hold jer informeret der. 

    Generelt:
    Alle skal bære mundbind overalt på KVIK Hockey Arena. De eneste undtagelser er: 

    •        -  Spillere og trænere når de er i omklædningsrummet 
    •        -  Spillere og trænere når de er på isen og i fys rum samt opvarmning 
    •        -  Spillere og trænere til og fra isen/fys rum 

    Der er ikke er et krav for børn under 12 år at bære mundbind.

    Omklædningsrummene som bruges af Familiehockey, U7, U9, U11, U13, Pigerne og motionsholdene: 

    Efter endt træning sprittes omklædningsrummet af med vores desinficerings maskine. Maskinen står over for halmændenes kontor. Ansvaret for at spritte af er de enkelte hold som forlader omklædningsrummet. 

    Forældrene til U7 og U9 skal bruge mundbind i omklædningsrummene. 

    Spillerboks:

    Efter endt træning eller kamp sprittes bænkene og den blå kant på banderne af. Brug kludene og væsken der står i spillerboksene. 

    Speakerboks: 

    All der opholder sig i speakerboksen skal bære mundbind. De personer som har ansvaret for straffeboksen skal også bruge engangshandsker. Mundbind og engangshandsker står i speakerboksen. 

    Husk at spritte af når kampen er afviklet. 

    Der må dog kun være en forælder til hver spiller i gangene og omklædningsrummene. 

    Eventuel smitte:

    Alle bliver betragtet som ”øvrig kontakt” ved et eventuel smittetilfælde på holdet. Du skal ikke gå i selv-isolation men skal testes to gange kvik-test eller hjemmetest, første gang så hurtigt som muligt, anden gang på dag 4. Testes du positiv på en af de to eller har symptomer, skal du straks gå i selv-isolation og følge gældende retningslinjer. 

    Se mere på side 2 i dette link (øvrige kontakter): https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Corona/Nær-kontakt/FLOWCHART_NAER_KONTAKT_231221.ashx?la=da&hash=4142ADE344C279B53F12EB977A70186684E7A571

    Hvis man bliver testet positiv for corona, skal man følge gældende retningslinjer for dette og ikke komme i hallen.

    Test og coronapas

    Der er ikke krav på nuværende tidspunkt omkring yderligere tests eller fremvisning af coronapas. 

    /Bestyrelsen